Om eIndkomst

Formål

Denne service er under udfasning. Varsel udsendt d. 29.06.2018 og servicen udfases d. 31.12.18. Du kan anvende eIndkomst version 3.0 i stedet.

SF0770_A - Integration udstiller indkomstoplysninger for borgere, som kan hentes af fagsystemer i kommunerne som har forvaltningsmæssig lovhjemmel til dette.

Læs mere i version 2.2.0 af integrationsbeskrivelsen.

Versionsnr.
1.0
Pris
Brug af denne service i test- og produktionsmiljøet er indeholdt i buffetprisen, som består af en fast pris for brug af de fleste services på Serviceplatformen.

Læs mere om afregningsmodellen for Serviceplatformen på:

http://www.kombit.dk/indhold/afregning-brug-af-serviceplatformen

Status
Fuldt tilgængelig  Oppetid100,0%  Svartid0 ms
Beskrivelse
Servicens funktion

En kommune kan hente Indkomstoplysninger på alle borgere i Danmark, og er ikke begrænset til egne borgere. Indkomstoplysninger på den enkelte borger er begrænset i henhold til den abonnementsaftale der indgås mellem SKAT og den kommune der anvender servicen. Aftalen og filtreringen er baseret på det lovgrundlag, der giver kommunen ret til at hente data i forbindelse med en konkret sag. EIndkomst har indkomstdata tilbage til 2008. Det må dog forventes at der løbende hvert år slettes ét skatteår.

Servicens datagrundlag

Input:

For en borger angives personnummer og en søgeperiode. Søgeperioden kan enten vælges for lønperioden eller for dispositionsdato. Bemærk at en lønperiode kan være fra én dag til flere måneder, og de lønperiode hvor søgeperiode har helt eller delvist overlap kommer ud i resultatet. Anvenderen identificerer sig med SE-nr og abonnementskode. Abonnementskode er givet ved den abonnementsaftale som er indgået med SKAT, og reflekterer den lovhjemmel hvormed kontroloplysninger hentes.

Output:

Indkomstoplysning om en borger i overensstemmelse med abonnementsaftalen. Et eksempel på detaljeret indkomstoplysninger finder du i bilagsfilen for integrationsbeskrivelsen (referencen i integrationsbeskrivelsen er [WSDL-EXT]).

Servicens forretningsmæssige kobling til øvrige services

Servicen kan med fordel anvendes i sammenhæng med servicen
  • SF0770_E - IndkomstAbonnementVedligehold der er en hændelsesbaseret udstilling af indkomstoplysninger, hvor der modtages nye oplysninger om indkomstændringer. Derved er det muligt for anvendersystemerne at opbygge en lokal regel baseret beregningsmotor, der løbende f.eks. på månedsbasis kan beregne om der har været ændringer i en borgers indkomst.

Adskillelse fra øvrige services i samme dataområdet

Følgende services giver aggregerede oplysninger omkring en borgers indkomst og skattebetaling for foregående år:
  • SF1570 - Personkontroloplysning er en opslagsservice, hvor man via et abonnement kan få adgang til detaljeret skatteoplysninger, så som løn, honorarer m.v., Aktieoplysninger, Renteudgifter og restgæld, Biloplysninger mv.

Følgende services relaterer sig til indberetning af indkomst til eIndkomst:

  • SF0770_B - IndkomstOplysningIndberetService anvendes til oprettelse af et ansættelsesforhold, indberetning af indkomst og modtagelse af eSKattekort.
  • SF0770_D - ESkattekort anvendes til at hente gældende skattekort i forbindelse med et ansættelsesforhold.

Fagsystemerne, som ønsker at teste den service skal selv oprette testdata i demosystem for SKAT eIndkomst. KOMBIT har en vejledning, som beskriver hvordan indkomstdata kan oprettes. Fagsystem kan bestille specifikke SE-nr. som abonnementsaftalerne tilknyttes. Ligeledes kan de bestilles SE-nr, som indkomstoplysninger indberettes til. Dette kan ske ved at rette henvendelse til KDI@KOMBIT.dk

Type
Fagsystemet forespørger på indkomstoplysninger via en synkron forespørgsel til Serviceplatformen (SP) til SKAT eIndkomst.
Dataelementer
Input og Output
Teknisk beskrivelse
Servicen er udstillet med følgende sikkerhedsmodeller

SAML - Token

Læs mere om sikkerhedsmodellerne i Serviceplatformen opsætningsguide leverandoerer.

Servicens endpoint er følgende:

  • Produktionsmiljøet: https://prod.serviceplatformen.dk/service/SKAT/EIndkomst/1
  • Testmiljøet: https://exttest.serviceplatformen.dk/service/SKAT/EIndkomst/1
Vilkår for servicen
Anvendelse af servicen på testmiljøet

For at kunne teste servicen skal der være indgået serviceaftaler via STS Administration på testmiljøet. Læs mere om hvordan der anmodes om serviceaftaler i Brugervejledning til administrationsmodulet.

KOMBIT har udarbejdet en vejledning der indeholder diverse CPR basisdata, som der kan testes med. Det er dog muligt at bestille flere personnumre hos SKAT.

Anvendelse af servicen på produktionsmiljøet

Følgende forudsætninger skal opfyldes for at kunne anvende servicen i produktion:
  • Fagsystemet skal beslutte, hvilket SE-nr som abonnementet skal knyttes til. Ofte vil fagområdet allerede have et SE-nr, som kan anvendes. Skal der bestilles nyt SE-nr, skal dette gøres i god tid inden idriftsættelse i produktion. (Samme SE-nr vil ofte også blive anvendt til SF0770_E – IndkomstOplysningIndberetService, SF0770_B IndkomstOplysningIndberetService og SF0770_D - ESkattekort)
  • Kommunen skal for anvendersystemet indgå en abonnementsaftale med SKAT. (Aftalen vil ofte også dække servicen SF0770_E – IndkomstOplysningIndberetService)
  • Kommune skal for det valgte SE-nr give KOMBIT revisoradgang. Dette gøres i tast selv erhverv.

Læs mere om Serviceplatformens generelle vilkår for leverandører her.

Læs mere om Serviceplatformens generelle vilkår for kommuner her.
UUID
a4315151-a411-4db6-832b-f8c96de4211d
Aftaler
For at oprette Serviceaftaler på denne service, skal du logge på STS Administration.